Christian Dotremont


Contact Galerie Birch for
enquiries about available artwork »



Christian Dotremont
1922-1979, Tervuren i Belgien
Autodidakt billedkunstner og digter

”I begyndelsen var ordet (…)”
Christian Dotremont er en belgisk billedkunstner og poet, der har sit kunstneriske virke i Belgien, Frankrig og Danmark.

Dotremont er medstifter af COBRA og er gruppens animateur, teoretiker, historiker og det bindende led mellem delene.

Dotremonts kunst har sin oprindelse i ordet. Han udvikler en form for skriftsystem, der er en mellemting mellem billeder og ord. Disse ”billeder af ord, og ord af billeder” maler Dotremont livet igennem. Med evigt udgangspunkt i det skrevne navngiver Dotremont sin værker ”logogrammer”. Billederne er smukke, abstrakte mønstre, der leder tankerne hen på kalligrafi eller arabiske skrifttegn. Ofte skriver Dotremont en kort tekst nederst på lærredet, der på humoristisk og tvetydig vis oversætter logogrammet til almindelig tekst, som når han ofte vil skrive en kort tekst i nederste del af billede, der oversætter logogrammet til en kortere prosatekst med et ofte tvetydigt og humoristisk indhold.

Christian Dotremonts far redigerer og udgiver tidsskrifter om kunst, hvorfra hans egen interesse for både ord og kunst stammer. Fra ganske ung blomstrer nysgerrigheden for ordenes kunst, som Dotremont bringer ind i kunstens verden og dyrker gennem sit kunstneriske udtryk livet igennem. Som ung digter involverer Dotremont sig med surrealisterne, allerede i begyndelsen af 1940, hvor hans mål er ”at afsløre kunstens mange facetter”. Hos surrealisterne finder han et kunstnerisk koncept, der ikke lader sig styre af de gængse opdelinger mellem kunstarterne. Dermed oplever han en frihed til at eksperimentere med ord, billeder og koncepter, som han forener i sin undersøgelse af, hvad kunstbegrebet kan indeholde.

Et COBRA-manifest
Dotremont møder i 1940’erne sin ligemand i kunstneren Asger Jorn. De to kunstnere finder hurtigt en fælles passion i kunsten, og formulerer sammen et internationalt sprog, der fortæller verden om tidens nye kunstneriske udtryk. Sammen stifter de kunstbevægelsen COBRA, ved at underskrive kunstbevægelsens manifest på den lille Café de Flore, som bliver begyndelsen på tre års gunstigt arbejde, livlige diskussioner og flere indbyrdes skandaler.
Samtidig grundlægges det toneangivende kunsttidsskrift ved samme navn. Jorn og Dotremont deler passionen for at skrive og fortælle, og gennem COBRA tidsskriftet kan de understrege og videregive deres kunstneriske agenda.
Tidsskriftet bliver et afgørende værktøj til at formulere og formidle tidens kunstneriske sprog, og udgør samtidig en fælles platform og netværk for samtidens kunstnere.

Trods COBRA-gruppens relativt korte levetid har fællesskabet afgørende betydning, ikke blot for datidens internationale kunst, men også for fornyelsen af det billedkunstneriske udtryk som har præget den senere kunst frem til i dag. COBRA er den dag i dag en betegnelse der dækker over kunstnernes værker skabt fra 1950’erne og frem til 1970’erne.

Dotremont indgår helhjertet og med en utrættelig energi i COBRA-bevægelsen, hvilket får en enorm betydning for segmenteringen af gruppens virke. Det virker naturligt, at det netop er Dotremont, der spiller en stor rolle i udgivelsen af COBRA-tidsskriftet, pga. hans erfaring med udgivelser og tekstarbejde. Dotremont virker allestedsnærværende som organisator og koordinator, hvor han bl.a. finder det finansielle grundlag for gruppens tidsskrift, og står desuden for at arrangere mange af gruppens udstillinger.

Dotremont er kommunist, og desuden en meget udfarende og energisk person der aldrig holder sig tilbage for at tale sin sag. Hans fandenivoldskhed kommer fx til syne ved en foredragsaften på Stedelijk museum i Holland i 1949, hvor Dotremont tager alt opmærksomheden, idet han på fransk, overtager hele aftenens program til fordel for sin egen kommunistiske agenda. Gruppens hollandske tilhørere bliver provokeret over den lange tale på det, for dem, ukendte sprog. Flere protesterer og kommer med tilråb og hurtigt ender aftenen i slåskamp. Dotremont giver ikke op, og fortsætter alt imens sin tale. Efterfølgende melder flere af gruppens hollandske medlemmer sig ud og Dotremonts centrale rolle i gruppens kendes nu som aktør i mere end en forstand.

Jorn og Dotremont
Sammenstød og uenigheder er ikke enestående i COBRA. Gruppens mest centrale figurer er Asger Jorn og Dotremont selv, og begge herrer er ikke gennemsigtige personligheder, hvorfor gruppen også går i opløsning i 1951, kun tre til fire år efter den dannes. Desuden er tiden efter krigen præget af et forandret politisk klima, kummerlige leveforhold og økonomisk elendighed.
Manglen på penge er stor blandt kunstnerne, der kompromisløst levede fra hånd til mund for at kunne fortsætte med at rejse og skabe kunst.

Underernæret bliver Asger Jorn indlagt med tuberkulose i Silkeborg i 1950. Da Dotremont besøger ham, indlægges han med samme sygdom, og side om side ligger COBRA-gruppens forgangsmænd. Utrætteligt fortsætter de med at tegne og skrive og i fællesskab skaber de flere værker, ofte med ironiske og humoristiske kommentarer til deres sørgelige situation, som i Asger Jorns portræt af Dotremont med teksten: ”De får mig ikke i live”, der fortæller om en gal Dotremont, råbende fra sin hospitalsseng idet han meget modvilligt bliver indlagt. Aldrig harmonisk og med mange højtråbende diskussioner bor Jorn og Dotremont tæt i mange måneder. Dotremont forsvinder ofte i timevis fra hospitalet, og en dag rejser han simpelthen sin vej. Tuberkulosen bliver næsten symptomatisk for COBRA-bevægelsens opløsning.

Dotremont og Galerie Birch

Efter det lange sygdomsforløb fortsætter Dotremont sit arbejde med kunsten.
Dotremont holder også kontakten til sin ven og gallerist Børge Birch, og da Birch i 1981 fylder 75 år forærer Dotremont ham i alt fjorten af de berømte logogrammer, lavet specielt til galleristen med sjove ordspil, der på humoristisk vis spiller på det legendariske efternavn Birch:
”To Birch or not to be”
”Bl.a. er du tegnebogskunstner”
”Birchalligrafi”
”Når han var meget ung, sagde man, at han var galerie i hovedet”.


Repræsenteret på følgende danske museer
Museum Jorn
Louisiana
AROS
Kastrupgaardsamlingen
Randers Kunstmuseum
KUNSTEN i Ålborg
Horsens Kunstmuseum
Fyns Kunstmuseum